Ved koncerten med Ars Nova og Concerto Copenhagen blev mødet med komponisten Zelenkas et umådelig forfriskende bekendtskab.

Ars Nova Copenhagen og Concerto Copenhagen. Dirigent: Lars Ulrik Mortensen. Solister: Susanne Rydén, Iestyn Davies, Anders J. Dahlin, Hårvard Stensvold og Asger Lynge Petersen. Garnisons Kirke, søndag 28. oktober. Fem hjerter.

En af gevinsterne ved renæssancekoret Ars Novas efterhånden tætte samarbejde med barokorkestret Concerto Copenhagen er, at vokalensemblet trækker sine rige erfaringer ind i et nyt repertoire. Ars Nova er nu også et fremragende barokkor.

Med al respekt for en håndfuld fine vokalsolister, var det da også især korets energi og frodighed, der løftede søndagens opførelser af to missae breves (’Kyrie’ og ’Gloria’) af henholdsvis J. S. Bach og den tjekkisk fødte Jan Dismas Zelenka. Sidestillingen af de to praktisk taget samtidige tolkninger af samme tekst var fascinerende: Bach og Zelenka var jævnaldrende og virkede begge i Sachsen, og dog er værkerne højst forskellige.

Bach er aldrig dårlig, og dele af hans messe i g-mol, særlig det polyfont intense Kyrie og Gloria-afsnittets åbningskor, som Lars Ulrik Mortensen fyrede så overstadigt op under, er herlige. Som helhed hører messen dog ikke til mesterens mest inspirerede værker. I hvert fald rummer den ingen overraskelser.

Hvordan Zelenkas noget længere ’Missa Dei Filii’ står i forhold til hans øvrige lidet kendte produktion, har jeg ingen mening om, men et umådelig forfriskende bekendtskab var den i hvert fald. Stilen er mere moderne end Bachs, mere italiensk, symfonisk og koncerterende, ofte med en uimodståeligt smittende munterhed, men også med indslag af udtryksbestemt harmonik og en stærk og personlig polyfoni. Det mest slående og virkningsfulde træk var dog Zelenkas forrygende talent for at spinde musikken ud i en organisk vækstproces, der næsten overgår Bach. Sats efter sats foldede sig ud som en rivende, boblende flod, uophørligt strømmende og konstant stimulerende. Lad os dog få noget mere af Zelenka at høre!