Tag et frikvarter fra mylderet i gaderne og oplev en 20 minutters live koncert med den smukkeste vokalmusik i et af Københavns mest ikoniske rum. Fire gange i løbet af aftenen, kl. 19, 20, 21 og 22, synger Ars Nova Copenhagen et program, som er sammensat specielt til kirkens store akustik.
Musikken ledsages af videoprojektioner af Ars Novas sangere, som kastes op på kirkens mure. I rummet mellem koncerterne møder publikum et digitaliseret og forvrænget Ars Nova, ledsaget af en tilsvarende fragmenteret og manipuleret lydinstallation. Dette i kontrast til det autentiske lys i sangernes stemmer i den ufragmenterede og klare koncertoplevelse. En kommentar til det digitaliserede filter, vi mennesker lever og ser meget af vores liv igennem. Måske. Bedøm selv!
Musik til Marmorkirken.
Jehan Alain - Chanson à bouche fermée
John Cage - Four
Gregorio Allegri - Miserere
Traditional - Black is the colour