Den danske sangs guldalder sluttede aldrig!
Koncerten har fundet sin titel i guldalderkomponisten Friedrich Kuhlau smukke sats, som åbner programmet. I dag huskes Kuhlau måske mest som komponisten af Elverhøj, men i Peter Rask Madsens artikel Den Uheldige Kosmopolit finder vi denne lille perle af en biografi: ”Den tysk-danske komponist indvarslede romantikken i Danmark med sine operaer og tilbedelse af Beethoven. I samtiden var han en stor kanon i København, men også livslangt udfordret af vanskelig økonomi og dårlige operatekster.”
Sådan var der i København i det, vi i dag kalder Guldalderen. En periode med en overflod af kunstneriske udfoldelser, berømte begavelse og svære personligheder som H.C. Andersen, Søren Kierkegaard og komponister som C.E.F. Weyse og altså Kuhlau. Intet under, at det er fra denne periode, vi har mange af vores mest elskede fællessange og salmer.
Guldalderen dateres typisk til 1800 – ca. 1850. Men kan man egentlig sige, at guldalderen, nogen side sluttede for dansk kormusik? For som vi viser i denne koncert, stoppede den udvikling, som Kuhlau var med til at starte aldrig. Man kan faktisk i dag tale om en fortsat ”guldalder” for dansk kormusik.
Denne koncert rummer derfor en gylden perlerække af både klassiske romantiske værker og musik fra de efterfølgende generationer af blandt andet Carl Nielsen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Bent Sørensen, helt op til vor tids helt nye musik i form af et værk, skrevet til Ars Nova af den prisvindende komponist Signe Lykke.
