Nordkraft - Copenhagen Opera Festival

Fredag den 27. august 2021 kl. 20:00
Pris: 160-260 DKK
Arrangeret af: Copenhagen Opera Festival

Nordkraft er blevet forvandlet til opera, og den går helt nye veje i forsøget på at indfange den fængslende atmosfære og det heftige følelsesliv i Jakob Ejersbos nyklassiker.

Der gode chancer for, at du allerede kender til Nordkraft og bogens dystre Aalborg-univers – en vindblæst underverden, der myldrer med narkomaner, desperadoer og skæve eksistenser. Når Jakob Ejersbos litterære nyklassiker denne sensommer springer ud som nykomponeret opera, får fortællingen en ekstra dimension. Der bliver således skruet ned for det genkendelige og op for det udforskende.

For hvordan lyder et misbrug egentlig? Hvordan gengives den emotionelle klangbund, som indrammer narkomani og følelsen af ikke at passe ind?

Det er netop det, som komponist Signe Lykke, instruktør Anja Behrens, scenograf Christian Albrechtsen og Copenhagen Opera Festival prøver at få skovlen under.

"Der vil falde genkendelige replikker, men Nordkraft som opera bliver ikke et gensyn. I stedet sætter vi fokus på den emotionelle kraft – den menneskelige afgrund og den betingelsesløse kærlighed – som bogen også rummer, og Ejersbo beskrev så skånselsløst," forklarer Anja Behrens. 

Operaen er initieret og produceret af Copenhagen Opera Festival og har været undervejs siden 2016. Men den får verdenspremiere under Aalborg Operafestival, og det skal – selvfølgelig – foregå på Teater Nordkraft, der har til huse i det gamle kraftværk, som oprindeligt lagde navn til Jakob Ejersbos roman.

Derefter fortsætter solister, musikere, kor og scenografi østover for at indtage Takkelloftet på Operaen i København fra den 25. august til 28. august under Copenhagen Opera Festival.

Kunstnerisk hold

Komponist: Signe Lykke

Librettist: Nila Parly

Dirigent: Jakob Hultberg

Instruktør: Anja Behrens

Scenograf og kostumedesign: Christian Albrechtsen

Lysdesign: Mikael Sylvest

Medvirkende

Nana Bugge Rasmussen, David Kragh Danving, Daniel Carlsson, Valdemar Villadsen, Nils Gustén, Gitta-Maria Sjöberg, Sophie Haagen, Cassandra Lemoine, Steffen Bruun, Morten Thunbo, Noora Hannula, Marluze da Cruz

Ars Nova Copenhagen

Musikere fra Copenhagen Phil - Hele Sjællands Symfoniorkester, Halvcirkel og Copenhagen Opera Festival.

Nordkraft er bestilt og produceret af Copenhagen Opera Festival. 

Operaen er baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn.

Uropførelsen er arrangeret af Aalborg Operafestival i samarbejde med Teater Nordkraft og Copenhagen Opera Festival. 

Forestillingen gennemføres med støtte fra Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Det Obelske Familiefond.

PROGRAM:

Signe Lykke (*1984) Nordkraft

Dirigent: