En ny dansk cd udvider begrebet guldalder til at dække hele 1800-tallets - endda også 1900-tapets - skat af dansk musik for kor, og her er der både uddrag af Kuhlaus musik til 'Elverhøj' og Niels W. Gade. Hans historisk-gyseragtige 'På Sjølunds fagre sletter' og tre af hans 'Funf Gesänqe' skrevet til tyske romantiske digte af blandt andre Tieck er højdepunkter. De sidste er kunstkorsang på højt niveau, og Ars Novakoret under ledelse af Paul Hillier synger dem med en nærmest ufattelig perfektion, der præger hele cd'en. Det er på en måde for meget af det gode. Det ene øjeblik er man helt væltet af pinden. Det andet tænker man, at sådan lyder denne her musik jo ikke. Pladens indledende Carl Nielsen-sang, 'Min Jesus, lad mit hjerte få', rejser som en mur af udspartlet vellyd. Weyses kendte, enkle barcarole 'Natten er så stille' står til gengæld så fint som dugperler i morgenluft. Gades svigerfar J. P. E. Hartmanns 'I våren knoppes en lind så grøn' har en varme som et åndepust ved ens kind, og så må man overveje, om man synes, det hele bliver for glat i al sin velafbalancerethed, der tydeligt bærer dirigenten Paul Hilliers fingeraftryk.

Med komponisterne Thomas Laub, Svend S. Schultz og den særdeles nulevende Ib Nørholm bevæger cd'en sig langt forbi guldalderen og kaster sit vokale lys tilbage på romantikken i en udførelse, der er så perfekt, at det sublime kammer over. Det er sindssygt flot sunget af ensemblet, der er førende inden for tidlig musik og samtidsmusik og som denne måned turnerer i Jylland. Hvert andet øjeblik bliver det bare for formfuldendt