Lidt for nydelig Carl Nielsen
Carl NielsenPeter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Onsdag, 14. januar Link to article
Det er underligt, at naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det, som om det slet ikke er mig, der komponerer; det er, som om det var Folk fra min Barndom ovre paa Fyn, eller som om det var det danske Folk, som ønsker noget igennem mig." (Carl Nielsen).
På plademærket Dacapo har det glimrende kor Ars Nova Copenhagen med Michael Bojesen som dirigent indsunget 20 af den danske komponists mest skattede sange.
Man lægger ud med " Nu er dagen fuld af sang" med tekst af Jeppe Aakjær og kommer vidt omkring i det Nielsenske sangunivers, inden man meget passende slutter af med " Den danske sang er en ung blond pige" til tekst af Kai Hoffmann. Cd'en præsenterer os i det hele taget for en række skønne fædrelandssange og salmer begået af digtere som Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, Ludvig Holstein, Johannes Jørgensen, Helge Rode, Holger Drachmann, H. V.
Kaalund, Christian Richardt og Jakob Knudsen. Ars Novasangerne, et dusin fordelt på tre sopraner, tre alter, tre tenorer og tre basser, har en forbilledlig tekstudtale, men derfor er det alligevel et væsentligt plus, at teksterne til alle 20 sange er trykt i den lille booklet, der også rummer et essay af den altid velskrivende Jens Cornelius.
Udvalget er, som man kan forstå, bredt og alsidigt, men som Cornelius gør opmærksom på, har Carl Nielsen kun lavet korudgaver til tre af sangene, idet hans plan om at lave flere korversioner af de folkelige sange aldrig blev til noget.
I dette tilfælde er det den driftssikre og myreflittige Michael Bojesen, der har overført Nielsens originale klaversatser fra Folkehøjskolens Melodibog til firstemmig korsats, og det har han gjort med vanlig fermhed.
Der er tale om en smuk og væsentlig udgivelse, hvor min eneste indvending er, at Ars Nova Copenhagen synger for nydeligt.
Det er i højere grad sanglig perfektion end smittende begejstring, der præger disse fortolkninger.
Vel kan man ikke forlange, at " Hvem sidder der bag skærmen" skal få tårerne til at trille over Jens Vejmands sørgelige skæbne, og vel er det næppe muligt for noget dansk kor at konkurrere med, hvad Aksel Schiøtz præsterede af inderlig danskhed i " Vi sletternes sønner", men man kunne nok have forventet sig mere saft og kraft i " Påskeblomst! hvad vil du her?", hvor kombinationen af Grundtvigs geniale påskesalme og Carl Nielsens lige så uimodståelige melodi altid løfter sindet, hver gang man synger den i kirken. Retfærdigvis skal det siges, at Ars Nova og Bojesen i de sidste numre synes at have lagt noget af artigheden til side, og med " Den danske sang er en ung blond pige" sluttes der af med en ildhu, man kan have savnet lidt undervejs.