***** (5 stjerner ud af 6)

Af Andrew Mellor

Henry VIII mente, at den vigtigste komponist i hans regeringstid var ham selv. Eftertiden har dog vurderet, at det faktisk var Robert Fayrfax (1464-1521). En højt respekteret musiker, der lavede vigtige fornyelser inden for den femstemmige messe og hvis flerstemmige vokalværker fik stor betydning for de efterfølgende engelske komponister, blandt andre Ludford og Tallis. Det er nemt at høre hvorfor. Hans musik har både nærvær og karakter og er ekstremt velkomponeret. Et godt eksempel er hans smukkeste messe: ‘Missa Tecum Principium’, som Paul Hillier og vokalensemblet Ars Nova Copenhagen opførte i Garnisonskirken søndag eftermiddag.

Messen kombinerer det blomstrende udtryk, der er fælles for guldaldermusikken i engelsk polyfoni, med omhyggelig styring. Fayrfax anvender harmonikken intelligent og gør det samme med sin “vokalinstrumentering”. Centrale steder i messeteksten blomstrer harmonierne enten op i fuld flor eller trækker sig indad, og det samme gælder for melodilinjerne. Og det var en udfordring for Ars Nova Copenhagen. Det fungerede fint, når Fayrfaxs melodilinjer gik nedad og endte i en krads klang i herrestemmerne, der formåede at få det til at lyde fløjlsagtig blødt. Men når melodien bevægede sig den anden vej, så lød sopranstemmerne anstrengte og nogle af de komplekse vokalstemmer blev ikke eksekveret sikkert nok. På et tidspunkt i den lange ‘Credo’-del faldt stemmerne næsten helt fra hinanden.

Ars Nova kan dog tilføre denne engelske renæssancemusik en særlig, lækker klang, der har et sofistikeret udtryk, som ikke virker inciterende eller “larmende”. I messens ‘Gloria’-del valgte dirigent Paul Hillier at give musikken et underspillet rytmisk spark, hvor andre typisk vælger at skubbe teksten fremad. Men Hiller havde en mere subtil måde at betone noderne frem mod deres kulmination. Musikken begyndte at strømme med mere lethed og varme i de senere dele, og en spændende følelse af kinetisk energi og nydelse brød frem hen mod slutningen af ‘Credo’-delen. Vi hørte et fikseret skift i farve på ‘Deum de deo, lumen de lumini’ (Gud af Gud, lys af lys), og Fayrfax’ meget usædvanlige nedadgående kadence ved ‘descendit de coelis’ (steg ned fra Himlene) blev håndteret begavet og med en forsigtig antydning. De usædvanlige harmoniske skift i den tredje linje af ‘Agnus Dei’ blev også formidlet klogt og beviser, at Fayrfax altid har et harmonisk trick i ærmet.

Hillier valgte at blande messen-delene med musik fra senere perioder, det tilføjede sproglige, teologiske og æstetiske kontraster til opførelsen. Christopher Tyes (1505-1573) ‘To Father, Son and Holy Ghost’ var en rolig, centreret præstation, hvor ingen af de “falske” harmoniske skift blev overbetonet, som det kan opleves med engelske kor. ‘When As We Sat in Babylon’ af Richard Farrant (1530-1580) er et meget usædvanligt værk, hvor solisten maler ekspressive linjer hen over en nynnende baggrund, som består af et omkvæd, der gentages af hele koret. Kate Macoboy formede sin solosang på smukkeste vis.

Men det værk der gjorde størst indtryk, var Alfonso Ferrabosco seniors (ca. 1542-1588) “Jeremiah-klagesange”. Dette kompakte og inderlige stykke, der er komponeret i århundredet efter Fayrfax’ Messe, blev sunget af kun fem sangere, der understregede den intime, hemmelige og sågar farlige følelse i musikken, der sandsynligvis var tiltænkt særlige opførelser af hengivne, fredsløse engelske katolikker. Det er bønfaldende og klagende musik, som er langt mere harmonisk krydret og følelsesladet end nogen messe fra den tid, og sangerne nød tydeligvis de individuelle udtryksfulde muligheder, og samtidig udgjorte de en stærk enhed. Det var det perfekte modstykke til Fayrfax og en forfriskende oplevelse. Selvom Ars Nova ikke var perfekt alle steder, så beviste de, at selv ved 95 procents perfektion er de i en klasse for sig.

Ars Nova København / Paul Hillier
Garnisonskirken, 17.9.17
Robert Fayrfax: Missa Tecum Principium
Christopher Tye: To Father Son and Holy Ghost
Alfonso Ferrabosco: Lamentations 
Richard Farrant: When as we sat in Babylon