John Cage: The Choir Works


Jørgen Lekfeldt, Dansk Musiktidsskrift
Mandag, 30. august

Denne cd er nr. 18 i mode records' prisværdige udgivelse af Cages samlede værker. Blandt de tidligere udgivne skal især fremhæves nr. 11 med orkesterværker (101, Apartment House 1776 og Ryoanji) og nr. 16 med klaverkoncerter (Concerto for Prepared Piano and Orchestra, Concert for Piano and Orchestra og Fourteen) - især den sidstnævnte er en virkelig fornem præstation med Stephen Drury og i Concert selveste David Tudor ved klaveret og Ingo Metzmacher som dirigent. Allerede den ualmindeligt smukke forside giver her et varsel om, at det, man nu skal høre, må være en fryd for øret, og det er så sandelig tilfældet. Man kunne fristes til at sige, at dette er den definitive version af koncerterne, men det er naturligvis absurd, når det drejer sig om Cage. Men man kan i det mindste sige, at der her sættes en ny standard. At en udgivelse på et sådant niveau af de samlede værker af en af de største skikkelser i den samlede musikhistorie ikke kan fås i Danmark, er kort og godt en skandale. Og den bliver mildest talt ikke mindre af, at den cd, som her skal anmeldes, har et dansk ensemble som fortolkere af nogle af Cages korværker.

Ars Nova lever her helt op til seriens hidtidige standard: Four2 klinger overjordisk smukt og svævende, Living Room Music fra 1940 - cd'ens ældste værk - fremtræder med humor og knivskarp præcision som den 'home entertainment', der her er tale om, og ear for EAR klinger på tværs af tiden helt tilbage i middelalderen med sit enkle antifonale mønster. Hymns and Variations skaber et helt nyt musikalsk rum gennem 'harmonisk subtraktion': Cage har benyttet to salmemelodier af William Billings, som ved hjælp af tilfældighedsoperationer berøves størstedelen af tonerne. Det, der bliver tilbage, er et mønster af lange toner og pauser: De toner, som før var dele af linjer, bliver nu til dele af en helhed, hvori den enkelte tone får lov til at virke i sig selv - "each sound vibrates from itself, not from a theory", som Cage formulerer det. Ja, så enkelt og så overbevisende kan det faktisk siges og gøres! Og så overbevisende kan det fremføres, som tilfældet er her. Ars Nova bringer os tilbage i den enkelte klang og i det enkle mønster af toner og pauser - og frem i det nutidens samspil mellem individer med øget følsomhed for det enkelte individs, det enkelte moments betydning, som Cage her fremkalder. I en pressemeddelelse hævder Ars Nova, at dette er "så vidt vides verdens første rene Cage-korplade". Man kan vel heller ikke kalde det en "korplade", når koret på cd'en består af syv medlemmer, og når flere af værkerne er solonumre - men Litany for the Whale med Theatre of Voices under ledelse af Paul Hillier (harmonia mundi HMU 907187) er i hvert fald en cd med vokalværker af Cage. På denne cd findes udover titelnummeret bl.a. Five, som også kan høres på Ars Nova-cd'en. Og her fremtræder værket som et spinkelt mønster, gennembrudt af pauser. Forløbet er roligt, "tilbagetrukket"; man fornemmer at tiden står stille. Hos Ars nova er der tale om større dynamiske udsving, markerede indsatser, nuance- og kontrastrigdom. Man fornemmer et melodisk flydende forløb, som fortæller en "historie". Denne forskel giver et ganske godt signalement af korværkerne, som de fremtræder i denne indspilning. Det er ikke blot de seneste årtiers klassisk afklarede Cage, man hører, men også en Cage, som bliver genstand for fortolkning i traditionel forstand. Og resultatet er overordentligt smukt.

Onde tunger vil måske hviske: "Da Fanden blev gammel, gik han i kloster!" - men der er jo slet og ret tale om en komponist, som med sit arbejde med tilfældighed ikke blot provokerede og inspirerede til nytænkning og selvstændig kreativitet, men som også selv skabte en lang række værker af blivende værdi. At også skønheden her kommer ind i billedet - en skønhed, som på én gang knytter til ved traditionen og klinger i kraft af, at lydene får lov til at stå alene og til at virke sammen, en veritabel materialeopdagelse - dét skal man da blot glæde sig over. Det kan bl.a. medvirke til at føre nye lyttere ind i Cages musikalske univers. Og dette møde på et område, som fornemmes at have intim kontakt med det kendte, kan måske føre sådanne lyttere videre ud i lydenes kosmiske univers, hvor skønheden bliver ensbetydende med klangenes eksistens og indbyrdes kontakt - og ens egen kontakt med dem. Så det er med stor fornøjelse, jeg følger pressemeddelelsens opfordring til at gøre opmærksom på, hvad man i dette tilfælde kan gøre som borger i et land, hvor ingen distributør vil/tør/kan føre noget så kunstnerisk værdifuldt og musikpædagogisk væsentligt: Man kan henvende sig til Ars Nova på tlf. 3313 5770 eller e-mail arsnova@arsnova.dk (eller ved at udfylde formular på denne website) - men jeg vil nu håbe, at Cage-serien kan købes på mere normal vis, når denne anmeldelse kan læses. Den - og ikke mindst den aktuelle cd - fortjener at blive hørt af mange.