Koret Ars Nova Copenhagen gav enkel og stærk påskekoncert på selve langfredag.

Adam Riis (tenor) og Jakob Bloch Jespersen (bas). Ars Nova Copenhagen, dir.: Paul Hillier. Garnisons Kirke, København. Fredag. Fem stjerner.

Sig ' Johannespassionen', og de fleste tænker på J. S. Bachs yppigt senbarokke udsættelse af evangelisten Johannes' dramatiske fortælling om Jesu endeligt på korset. Men selvfølgelig er Bach ikke den eneste komponist, der har sat Jesu lidelseshistorie i toner. Langtfra endda. Komponister efter Bach har gjort det, og går man baglæns i tid til før den store tyske barokkomponist, støder man på hans kollega og landsmand Heinrich Schütz (1585-1672).

Schütz skrev sine påskepassioner til hoffet i Dresden, og der brugte man ikke instrumenter i den stille uge. Det har givet det danske elitekammerkor Ars Nova Copenhagen incitament til at indstudere, opføre og hen ad vejen indspille Schütz' forskellige påskepassioner. Efter en vellykket cd-udgivelse af hans ' Lukas-passion' var turen langfredag kommet til en koncertopførelse af ' Johannes-passion'.

Man satte sig stille ind på kirkebænkene i Garnisons Kirkes smukke, enkle, grå og hvide rum og hørte en behersket, afdæmpet musik, der meget fint modsvarede bænkenes og rummets askese.

Schütz' passioner er uden pomp og pragt. 12 sangere i en halvcirkel afleverede udgaven efter Johannes, så alle klange stod rent i rummet. En fryd i sig selv, fordi akustikken i Garnisons Kirke er så perfekt egnet til barokmusik.

Med nærmest gregoriansk enkelhed klang Adam Riis' superskolede tenor lige akkurat så kødelig - ikke kedelig! - som evangelistens berettende stemme skal, og ved siden af ham oplod Jakob Bloch Jespersen en stærk, slank basstemme i rollen som Jesus. Ingen voldsomme recitativer, ingen malende orkestersats. Men dog folkekor af soldater og spottende jøder, når de 12 bag solisterne satte ind med, hvad vi uden problemer kan kalde korkunst på internationalt niveau.

ARS NOVAS styrke kommer i disse år til sin ret under den engelske, men dansk bosatte chefdirigent Paul Hilliers enkelt og erfarent dirigerende hænder. Manden er selv sanger, og tidlig musik er et af hans specialer. At koret fra egne rækker også kan trække solister til passionens mindre roller som for eksempel Pilatus, bekræfter det høje niveau.

Knap 40 minutter varede Heinrich Schütz' renskuret protestantiske, fromme a cappella-udsættelse af ' Johannespassion', men lige rørende var den for det.

En enkel og stærk læsning på musikalske præmisser af langfredagens bibeltekst.

Så kan man diskutere, om man havde brug for opvarmning i form af den tyske aldeles nulevende Bernd Frankes fem ' Rilke-madrigaler'. Ars Nova sang, hviskede og talte dem smukt, og de er skrevet med stor sans for kormediets muligheder. Selv havde jeg alligevel hellere taget imod Schütz' indtrængende passion helt uden formildende omstændigheder.