Johannes-Passion

Torsdag den 9. april 2009 kl. 16:00
Arrangeret af: Ars Nova Copenhagen
Læs anmeldelser

 

Koncerten indledes med Rilke Madrigalen af Bernd Franke – Ars Novas huskomponist 2008-9. Historien om Jesu sidste timer fortælles af Heinrich Schütz så inderligt og enkelt, at Jesu desperation og fortvivlelse står klart for enhver. Ingen instrumenter, ingen pomp og pragt. Sidst ars nova opførte værket skrev pressen: “Ars Nova stillede med 12 smukke stemmer, der afleverede de korte dramatiske kor med en enkelthed, som fik undertegnede til at tænke på de kloge ord om, at ’less is more’. Schütz’ inderlige passion bragte med de mindste musikalske midler lytteren til at mærke både tornekronen og piskeslagene.”

PROGRAM:

Bernd Franke (1959 - ) Rilke Madrigalen (2006)
Heinrich Schütz (1585-1672) Johannes-Passion SWV 481

Dirigent:

Gæster:

  • Stille lidelse, stor fryd

    Med nærmest gregoriansk enkelhed klang Adam Riis' superskolede tenor lige akkurat så kødelig - ikke kedelig! - som evangelistens berettende stemme skal, og ved siden af ham oplod Jakob Bloch Jespersen en stærk, slank basstemme i rollen som Jesus. Ingen voldsomme recitativer, ingen malende orkestersats. Men dog folkekor af soldater og spottende jøder, når de 12 bag solisterne satte ind med, hvad vi uden problemer kan kalde korkunst på internationalt niveau. (...) ARS NOVAS styrke kommer i disse år til sin ret under den engelske, men dansk bosatte chefdirigent Paul Hilliers enkelt og erfarent dirigerende hænder. Manden er selv sanger, og tidlig musik er et af hans specialer. At koret fra egne rækker også kan trække solister til passionens mindre roller som for eksempel Pilatus, bekræfter det høje niveau.."

    Politiken