Hilde Ramnefjell Dolva
Hilde Ramnefjell Dolva er født og opvokset blandt de norske bjerge, og fik sin musikalske uddannelse, først i pigekor og siden på Norges Musikkhøgskole (tilsvarende DKDM) i Oslo, hvor sang var hendes hovedfag. Efter endt studium ventede en freelance-tilværelse i Oslo, men da udlængslen blev for stor, blev kufferten pakket og hun gjorde Københavner af sig i begyndelsen af 90'erne. Der slog hun sig sammen med Ars Nova Copenhagen og har været med lige siden. I tillæg til Ars Nova Copenhagen's repertoire, har hun en forkærlighed for barok- og folkemusik - og især da den norske. I "fritiden" er hun projektleder i egen virksomhed, et oversættelsesbureau med de nordiske sprog som hovedkombination. Hun har mange jern i ilden, og er blandt andet også aktiv i børnearbejdet i sin kirke, og er mor til tre dejlige blonde piger.