Lars Ulrik Mortensen
Lars Ulrik Mortensen (født 1955) er cembalist og kapelmester. I 2007 modtog han Léonie Sonnings musikpris, "som en af vor tids største cembalister og barokmusik-dirigenter". Han er kunstnerisk leder for Concerto Copenhagen. Lars Ulrik Mortensen studerede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (cembalo hos Karen Englund og generalbas hos Jesper Bøje Christiansen). Mellem 1996 og 1999 var han professor i cembalo og opførselspraksis hos Hochschule für Musik i München.