Dante Alighieri (29. maj 1265 i Firenze - 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker.

Dante regnes i den europæiske litteraturs historie på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij. Hans hovedværk er Den guddommelige komedie et episk digt om en rejse gennem helvede, skærsilden og paradiset.
Dante er en af grundlæggerne af moderne italiensk sprog og litteratur. Han var bundet til Firenze i et stærkt had-kærlighedsforhold. Efter politiske stridigheder nåede Firenze omsider til stolthed over Dante. Byen mindedes ham med monumenter og marmorplader med citater fra "Komedien" og om de stridigheder mellem florentinerne, der ændrede Firenze og Dantes liv. Dantes imposante gravmæle i Firenze er tomt; han fik aldrig lov til at vende tilbage til Firenze efter sin landsforvisning. Han døde i Ravenna og ligger begravet dér.

Dante voksede op uden forældre. Det menes, at faderen var en velstillet lavadelig notar i Firenze. Han efterlod Dante en større sum penge, der gjorde det muligt for ham at få en humanistisk uddannelse; han fulgte forelæsningerne ved både franciskanerkirken Santa Croce og dominikanerkirken Santa Maria Novella. Han skrev digte og omgikkes byaristokratiet i Firenze. I sin ungdom mødte han også kærligheden i Beatrice, som desværre blev gift med en anden og døde i 1290, i begyndelsen af hans manddom. Han skildrer mødet med Beatrice i Vita Nova, men det er usikkert, hvor meget der er digt, og hvor meget der er virkelighed. Han blev selv gift og fik fem børn, dyrkede filosofiske studier og engagerede sig lidenskabeligt i Firenzes politiske liv.

Den gamle strid mellem ghibellinerne og guelferne erstattedes af en ny mellem de sejrende guelfere, som blev splittet i to: de sorte og de hvide.

Da Dante blev valgt til høje embeder - fx en af seks priori dvs. rådmænd - prøvede han at lægge låg på konflikterne. Da han vendte hjem fra diplomatiske missioner, var det til til et nyt, sort Firenze. De sorte fordrev de hvide ud og dømte Dante til døden, da han ikke ville betale en bøde, da han ikke tilstod embedsmisbrug, bedrageri og forræderi. Resten af livet levede han som landflygtig og tilbragte meget tid ved forskellige fyrstehoffer. Da den sidste del af hans liv var præget af landflygtighed, havde han ikke mulighed for at leve fuldt ud, men fik dog fuldendt sit livsværk: "Den Guddommelige Komedie".