To af Danmarks fremmeste ensembler indenfor ny musik har sat hinanden i stævne til en klanglig oversvømmelse.
Per Nørgårds "Singe Die Gärten, Mein Hertz, die du nicht kennst" fra 1974 med tekst af Rainer Marie Rilke er formet som en proces, hvor hvert musikalsk øjeblik samtidig rummer en rest af fortiden og et glimt af fremtiden - ud fra den helhedsopfattelse, der er sammenfattet i Rilke-sonettens ’fühl, dass der ganze, der rühmliche Teppisch gemeint ist’.
Ole Bucks "Nacaal" er en uropførelse skrevet til de to ensembler. Ole Bucks stil er præget af en ”poetisk konkretistisk minimalisme”. Konkretistisk, fordi musikken dannes af få toner og enkle regler, poetisk fordi det alligevel lykkes Buck at skabe liv og udvikling med de begrænsede virkemidler.
Ars Nova fremfører på egen hånd to værker af Finske Kaija Saariaho. Hendes karakteristiske rige, polyfoniske strukturer er ofte skabt ved at kombinere levende musik og elektronik, hvilket også er tilfældet i Echo! (2007) og Tag des Jahres (2001).
Athelas fremfører svenske Benjamin Staerns "Bells and Waves" (2010). Staern har en usædvanlig evne til at associere toner og klange med forskellige farver og nuancer, en form for synæstesi, der er fundamental for hans måde at forstå og komponere musik.
