Kiev: Architecture of Voices

Mandag den 2. marts 2015 kl. 19:00
Pris: TBA
Arrangeret af: Ukho Music

"Architecture of Voices" er en serie af koncerter med vokalmusik, organiseret af agenturet "Ear" i Kiev i 2014-2015. Ars Nova og Paul Hillier optræder med programmet Smadrede Tallerkner.

Dette program fejrer nytåret og begyndelsen på lysets tilbagekomst. Julehistorien udfolder sig stadig, med den hellige families flugt til Ægypten, Herodes' barnemord i Bethlehem og Åbenbaringen - manifestationen af en stjerne der leder de tre konger mod vest. Ved en googlesøgning efter en tradition, der kunne repræsentere denne idé, faldt jeg over en tilsyneladende gammel dansk skik: at samle en bunke af gamle tallerkner og ved nytår kaste dem mod hoveddøren. Jo flere knuste skår, jo flere venner ville du have i det kommende år. Jeg fandt denne idé meget tiltalende og endda måske meget dansk! I første omgang virkede det ikke til at nogen i Danmark kendte til sådan en sædvane, men så fandt en af vores sangere frem til at HC Andersen havde beskrevet den. I historien "Årets Historie" fra 1852 skriver han: »"Ja, der løb nu menneskene om og skød nytår ind," sagde en lille forfrossen spurv, "de slog potter på døre og var rent ellevilde af glæde over at nu gik det gamle år væk!«

Hindemiths Messe var hans sidste afsluttede arbejde, komponeret i 1963 og uropført under hans ledelse i Wien. Rig på kontrapunktisk opfindsomhed, klangfuld og moden i stil, og fyldt med en bred vifte af vokale strukturer, der skylder en masse til tidlig musik. Det er et af de værker, der bliver ved med at vokse jo mere man oplever det. Vi omkranser messens led med noget af det mest sublime tidlige vokalmusik. Hindemith var en pioner inden for genvækkelsen af den tidlige musik, og mens han underviste på Yale i 1940'erne, dirigerede han en lang række koncerter med musik lige fra gregoriansk sang til Monteverdi. Hans kendskab til tidlig musik var indgående, og selv om de valgte værker ikke er beregnet til at antyde nogen direkte indflydelse på Hindemiths egen musik, er de sammenlignelige på den måde, at de begge både bevarer og fornyer den musikalske stil fra deres tid.

Review: http://cultprostir.ua/ru/post/chto-v-imeni-tebe-tvoem

PROGRAM:

FØRSTE DEL  
Arvo Pärt (1932) Morning Star
  Most Holy Mother of God
  The Deer's Cry
*  
ANDEN DEL  
Chant Natus est Rex (St Martial)
Paul Hindemith (1895-1963) Messe (1963)  – Kyrie, Gloria
Chant Lilium floruit (St Martial)
Paul Hindemith Messe - Credo
Chant Veni creator (Codex Calixtinus)
Paul Hindemith Messe - Sanctus, Benedictus                
Chant Rachel plorans (Fleury Playbook)
Paul Hindemith Messe – Agnus
*  
TREDJE DEL  
Johannes Eccard (1553-1611) O Lamm Gottes

Dirigent: