Koncerten er opbygget omkring Orfeus. Ikke som tema, men mere som et udgangspunkt.
De fem sektioner i Hans-Werner Henzes Orpheus behind the Wire er vævet ind imellem programmets øvrige satser. Teksterne, skrevet af Edward Bond, en af de førende engelske dramatikere i vor tid, bearbejder Orfeus-myten: Den arketypiske, visionære sanger, der med sin lyre og sin sang kunne tæmme dyr og få træer til at gå. Orfeus, som besøgte dødsriget for at hente sin elskede Eurydike - som var død af et slangebid - tilbage til livet, kun for at miste hende igen idet han overhørte Hades’ advarsel ved at vende sig for at se om hun fulgte med ham. Orfeus, som i sidste ende selv bliver flået i småstykker af maenaderne, de vilde kvinder fra hans hjemegn, Thrakien. Bonds tekst omfortolker denne historie for at frembringe en samling stærke digte, der flertydigt flakker mellem den ældgamle myte og billeder hentet fra jødeudryddelsen under anden verdenskrig.
Myten, der jo har en sanger som hovedperson, har i sig selv tryllebundet mange komponister og digtere, herunder Monteverdi (komponisten bag den første store opera, Orfeo, fra 1609) og Rainer Maria Rilke (1875-1926), forfatter til Duineser Elegien og Sonnette an Orfeus.
Bernd Frankes Rilke Madrigals (2006) trækker inspiration fra Duineser Elegien med sungne, talte og hviskede ord; typisk i aleatorisk kombination, men desuden lige så ofte i nøjagtigt noterede passager, hvilket skaber et perfekt lydbillede til Rilkes ord. Ikke ved at “fortolke” dem, men snarere ved at give dem en stemme.
Den samme kvalitet kendetegner de seks Rilke chansons (oprindelig skrevet på fransk), som Hindemith komponerede da han opholdt sig i Schweitz umiddelbart inden anden verdenskrig brød ud.
Byrds Come Woeful Orpheus (udgivet i 1611) holder myten på sikker afstand, og er mere en demonstration udi kløgtigt ordmaleri i madrigalstil inspireret af “sære kromatiske noder … af syrlige krydser og ukultiverede b’er”.
Endelig Holmboes to udsættelser af “Border Ballads” fra grænseområdet mellem England og Skotland. Her er kendskabet til Orfeus nok ikke-eksisterende, men alligevel reflekterer sangene en lignende myteverden, hvor hverdagslivet og magiens verden eksisterer side om side: dyr og væsner der taler, træer der går, feer og hekse, småfolk med forbløffende kræfter og erotisk tiltrækning, og spøgelser som genopstår fra gravene.
