The Sacred and Profane Love Machine

I Galleria Borghese i Rom kan vi se et af Titians mest berømte og gådefulde malerier, Amor Sacro e Amor Profano. Det viser os to damer, den ene påklædt, den anden nøgen, der måske endda kan være versioner af den samme kvinde, siddende på en vandfyldt sarkofag, mens en lille amorfigur mellem dem rører i vandet. I baggrunden på den ene side er en kirke, i den anden en borg.

I 1974 inspirerede dette maleri den irske forfatter Iris Murdoch til at skrive romanen, The Sacred and Profane Love Machine, om en mand med både en kone og en elskerinde. Samme år (muligvis helt uden forbindelse) udgav en Motown-gruppe ved navn The Miracles sangen Love Machine, som blev et stort hit: ""I'm just a love machine, A huggin' kissin' fiend".

Vi har lånt Murdoch-titlen til dette program for at udforske en række menneskelige kærlighedsmaskiner. Fra den middelalderlige cantiga om, hvordan den hellige Maria beskyttede en gravid abbedisse, over Claude Debussys bevægende sange til tekster af Charles d'Orleons, til David Langs korte stykker om kærlighed og fald. Centralt i programmet står Benjamin Britten's Sacred and Profane - også komponeret i 1974: en sangcyklus til middelalderlige tekster om forskellige former for kærlighed, både hellig og vanhellig, men også om lidelse og dødelighed.