Vores koncert-titel er en berømt frase fra Virgils Aenide. I Carthago besøger Aeneas et Juno-tempel og ser et vægbillede, der viser centrale skikkelser fra den Trojanske krig - den krig, der har drevet ham til denne fremmede kyst som en flygtning. Han bliver rørt til tårer og indser, hvordan dødelige ting rører ånden og at 'der er tårer i hjertet af ting". Og der er her, at han først tør håbe på sikkerhed og finder tro på sit forliste held.
Musikken vi synger i den første del af koncerten rummer tre klagesange: Kong David begræder sin søn Absolons død i kamp; Dufays klagesang over Konstatinopels fald til Tyrkerne i 1453; og Rakels klagesang over sit døde barn, et af mange dræbt af Kong Herodes mænd ved barnmordet i Betlehem. Disse er omkranset af to Mariasange af den fransk-flamske komponist Jean Mouton, som udtrykker den dyrebare skønhed og håbet fremkaldt af en barnefødsel.
Disse referencer til splid mellem folk af forskelllige religioner og flygtningens kår er valgt med overlæg for at spejle nogle af de temaer, der er i Line Tjørnhøjs udvidede 'rapport' over civilisationens tilstand ved begyndelsen af vores nye årtusinde. Et værk skrevet specielt til Ars Nova.
Komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen, hvem Ars Nova har haft en særdeles tæt relation til, døde tidligere denne sommer. For at mindes Pelle og hylde hans fantastiske musik, afslutter vi vores koncert med et af de fineste værker han har skrevet til os: Three Stages. Dette er et værk i tre sektioner, der åbner som et musikalsk tæppe af københavnske gaderåb (der citerer Berios Cries of London forbigående), der så sammenflettes med en sonnet af Shakespeare, Janequins Chant des Oiseaux, foruden andre mere lokale tilføjelser, som eksempelvis Højt på en gren en krage. Hvor vi får lejlighed til at høre kragen!
