Til Musikken

Søndag den 3. november 2024 kl. 16:00
Pris: 150 kr. / 75 kr. U25 og pensionister
Arrangeret af: Ars Nova Copenhagen

Vi vender blikket mod musikken. Det gør man selvfølgelig altid, når man synger koncert, men her har Ars Nova udvalgt en række værker, som frem for at at besynge naturen, årstiderne, kærligheden eller Herren selv for hovedpartens vedkommende handler om…..musikken selv.

Et nærmest uomgængeligt værk i sådan et program er selvfølgelig den engelske komponist Benjamin Brittens Hymn to Saint Cecilia, en hyldest til musikkens skytshelgen, som i den katolske kirke fejres den 22.november.

Programmet er også i sin helhed centreret om britiske komponister: Fra renæssancen en gruppe poetiske madrigaler af Thomas Morley, Thomas Weelkes, Orlando Gibbons og et fransk besøg af Arcadelt. Blandt trædestenene på vejen til nutiden finder vi foruden Britten, Arthur Sullivans smukke The Long Day Closes i en version for herrestemmer. Han var en komponist, der med urette ofte kun huskes for sine operetter i duoen Gilbert and Sullivan. Hans arvtager i det engelske musikmiljø var Edward Elgar, der her repræsenteres med en af sine mest elskede værker, There is sweet music. Det bliver også til en afstikker til det tyske i form af Franz Biebl’s Ave Maria, der potentielt er det stykke musik med flest gåsehudsfremkaldende akkorder. Oprindeligt skrevet til et kor af brandmænd!

Fra vor tid hører vi Sing to the moon af den jazzinspirerede sanger Laura Mvula, Now may we singen af Cecilia McDowall, en af sin generations førende korkomponister, og Cecilia Virgo af James MacMillan, hvis fantastiske musik præsenteres ved alle Ars Novas koncerter i 2024. Koncerten afsluttes med Wild Musick af Roxana Panufnik, der sidste år fik megen opmærksomhed, fordi hun havde komponeret en del af musikken til den engelske kroning.

PROGRAM:

 

Arcadelt (1507-1568)

Il Bianco e dolce cigno

Thomas Weelkes (1576-1623)

Hark all ye lovely saints above

Thomas Morley (1557-1602)

Sing we and chant it

Edward Elgar (1857-1934)

There is sweet music, op 53

James MacMillan (f.1959)

Cecilia Virgo

Orlando Gibbons (1583-1625)

The silver swan

Laura Mvula (f.1986)

Sing to the moon

Arthur Sullivan (1842-1900)

The long day closes

Franz Biebl (1906-2001)

Ave Maria

Benjamin Britten (1913-1976)

Hymn to Saint Cecilia

Cecilia McDowall (f.1951)

Now may we singen

Roxana Panufnik (f.1968)

Wild Musick

Dirigent: