Waiting for the barbarians er den engelske titel på et berømt digt af den græske digter Cavafy. Folket venter, at barbarerne vil ankomme i dag eller i morgen. Til sidst ved aftentid er de ikke ankommet, og nogle siger, at de ikke eksisterer længere. "Og nu," spørger en stemme, "hvad bliver der af os uden barbarerne? De var en slags løsning.” Den sydafrikansk-fødte nobelpristageren J.M. Coetzee lånte samme titel til en af hans fineste romaner, hvor truslen om invasion eller simpelthen at blive overvældet af udlændinge giver en undskyldning for fascistiske foranstaltninger, der pålægges en befolkning.
As I crossed a bridge of dreams er titlen på en japansk bog fra det 11. århundrede, der oprindeligt ikke havde nogen titel, skrevet af en kvinde, hvis virkelige navn forbliver ukendt. Den indeholder erindringer fra et isoleret liv, hvor hun i sin ensomhed oplever magtfulde drømmesyn i Buddha. Den australske komponist Anne Boyd baserede sit værk på japansk gagaku musik. Stemmerne former gradvist fonemerne af forskellige Buddha-navne og ender ved Amida, Buddhaen, som i en drøm lover snart at vende tilbage og hente hende.
Den middelalderlige musik i dette program er valgt ikke for sine tekster, men for de anvendte musikalske teknikker. Disse tilbyder både en kontrast i lyd og en behagelig ramme for den moderne musik, der præsenteres. I Dufays Gloria har de oprindelige trompetstemmer fået tilføjet tekst, så de kan synges. Ave miles celestis er en motet til ære for Edmund, konge og martyr, hvor tekstens fraser udveksles mellem de to øverste stemmer og mellem de to lavere stemmer. I Alleluia Hockets kombineres fire korte kompositioner over den samme cantus firmus i et enkelt stykke: Hver sektion er sunget til en stavelse fra ordet Alleluia. Udtrykket hocket (af fransk hoquet, der betyder et chock, en pludselig afbrydelse, en hikke) refererer til udvekslingen af enkelttoner mellem to stemmer for at skabe en mere eller mindre kontinuerlig melodisk linje.
Julia Wolfe er en af New Yorker-gruppen Bang On A Cans triumvirat af komponister, der også tæller David Lang og Michael Gordon. Hendes titel er taget fra en central bøn i den jødiske gudstjeneste og omskriver en del af Salme 34: "Beskyt min tunge fra ondt og mine læber fra at tale bedrageri."
Universe Birds er et tidligt stykke af Hans Abrahamsen i tre korte afsnit: Blue / Universe Birds / Air. For at opsummere: Et æg svulmer som en boble i kødet, et ord slipper ud i luften. / Hvide fugle som sange over jorden. / Stewardessen gav mig et tæppe, jeg sov og pludselig var vi i luften ...
Jennifer Walshe skriver selv om The White Noisery, at det er "om spændingen mellem nødvendighed og mening. Det er et stykke om profeten i undergrundsbanen, der griber fat i dig for at råbe en mærkelig sandhed ind i dit ansigt; kulten, der brugte 40 år på at grave en underjordisk hule dedikeret til at ødelægge rockmusik; fragmenter af tekster fundet på obskure internet diskussionsfora kærligt transkriberet i en tom kontorbygning i et forladt Manhattan. Udforskningen af udtryk på kanten af fornuft. Fra en bred vifte af menneskelige vokale og gestikulerende sprog. Til stemmerne af delfiner, der lærer at tale. Og akkordanalyser af barbershopkvartetter. Koret agerer virtuost - syngende, messende, talende, hviskende, spillende på blokfløjter og andre dimser, agerende lydløst."
