Wind Walks

Tirsdag den 10. maj 2016 kl. 20:00
Pris: 140,- / Stud. 70,-
Arrangeret af: Ars Nova Copenhagen

Der er noget særligt over det engelske sprog, når det kommer i hænderne på en sproglig mester. Shakespeare, ja! Men også andre stemmer kan gøre sig gældende!

Uropførelsen ’Wind Walks' af den danske komponist Peter Bruun benytter tekster af den engelske digter Gerard Manley Hopkins, en af de største digtere i det 18. århundredes England regeret af queen Victoria . Hopkins vildt blomstrende og komplekse tekster har været en livslang besættelse for Bruun, en besættelse, der nu endelig har fået musikalsk form. Bruuns musik karakterises ofte ved dens rige klangfuldhed, dens stilistiske åbenhed samt dens smidige rytmiske strukturer med repetition som et bærende element. Til 'Wind Walks' har Bruun desuden hentet musikalsk inspiration fra Benjamin Britten, der også har komponeret til Manley Hopkins tekster.  

Engelske Orlando Gibbons fra sidste halvdel af det 17. århundrede er en af Tudortidens fremmeste komponister, der ofte nævnes som forbindelsen mellem renæssancens William Byrd og den tidlige baroks Henry Purcell. Hans musik er uforglemmelig og smuk, fuld af hjerteskærende øjeblikke og komplekst spundne melodiske figurer. Han er kendt og skattet for sine madrigaler, der blandt andet præsenterer tekster af John Donne og Sir Walter Raleigh. Oftest er forfatteren dog ukendt, men fra den ukendte pen, kan den største poesi nogle gange flyde. Dette kan blandt andet høres i hans 'Cries of London', der samler skrig, råb og brøl fra Londons gader. Hvem skulle have troet, at der kunne være så meget poesi i “A good sausage, and it be roasted”. I Gibbons musikalske svøb bliver det en ganske levende ristet pølse. Ars Nova Copenhagen præsenterer en version arrangeret kun for stemmer af gruppens dirigent og kunstneriske leder Paul Hillier. 

God engelsk poesi, småt som stort, kendt som ukendt, men dog intet over Shakespeares. Det tekstlige univers er hos finske Jaakko Mäntyjärvi hentet hos 400-års-jubilaren, med tekster fra Romeo og Julie, Helligtrekongersaften, En Skærsommernats Drøm og Macbeth. Mäntyjärvis Shakespeare-sange betragtes med rette som hovedværker i den nyere skandinaviske kormusik, der præsenterer hans fine sans for musikalsk tradition og fornyelse. ‘Prologue to Romeo and Juliet’, der åbner koncerten, er en førsteopførelse på dansk jord, skrevet i anledning af jubilæet.

PROGRAM:

   
   
Jaakko Mäntyjärvi (f. 1963)
   
   
Four Shakespeare Songs
Prologue from Romeo and Juliet
Double double toil and trouble
Come away death
No more shakespeare songs
   
Orlando Gibbons (1583-1625)
   
Two Madrigals
Now each flowery bank of May
The silver swan
   
Orlando Gibbons
John Taverner (1490-1545)
Orlando Gibbons
In Nomine
The Cries of London, part I (arr. Paul Hillier)
In sorrow and adversity
The Cries of London, part II (arr. Paul Hillier)
   
   
   
Peter Bruun (f. 1968)
   
   
Wind Walks (Uropførelse)
i) Let me be to thee as the circling bird
ii) Peace
iii) Hurrahing in Harvest
iv) Carrion Comfort
v) Heaven-Haven
   
Orlando Gibbons
   
    
John Wilbye (1574-1638)
Four Madrigals
Ah dear heart, why do you rise?
What is our life? A play of passion
Dainty fine bird
Draw on sweet night

Dirigent: