ARS NOVA Copenhagen AUDITION

Vi søger assistenter til alle stemmetyper, især tenorer og alter.

ARS NOVA Copenhagen består af 12 sangere og ledes af kunstnerisk leder og chefdirigent Paul Hillier. Nye sangere ansættes af ensemblets faste sangere i samarbejde med chefdirigenten.

Audition afholdes mandag d. 8. oktober 2012 og tirsdag d. 9. oktober 2012 kl. 13-16 begge dage i København.

Audition: Du skal fremføre en akkompagneret selvvalgt sang eller arie af Johann Sebastian Bach. Desuden prøves du i prima vista sang.

Din profil: Du skal have erfaring med både ensemblesang og solosang på højt professionelt niveau. Vi har brug for kollegaer, som prioriterer at klinge sammen med stemmegruppen og samtidig viser initiativ og solistisk bærekraft i alt fra 2- til 12-stemmige satser.

Jobbet: Ars Nova er et professionelt ensemble med aflønning på timebasis. Vi prøver som regel på hverdage i tidsrummet 10-14, men det sker, at prøver ligger på andre tidspunkter. Du forventes at deltage i alle prøver, koncerter samt evt. turné, når du engageres til et projekt.

Ansøgning med CV, foto og lydfil eller link til lydfil, sendes pr. email til jakob@arsnova.dk senest mandag d. 1. oktober 2012. Skriv også om du ønsker, at Ars Nova sørger for pianist til foresyngningen, og hvilken arie eller sang du ønsker at synge.

Supplerende oplysninger kan fås hos producent Jakob Skjoldborg på mail Jakob@arsnova.dk eller telefon 28748037 (10-16).

www.arsnova.dk

ARS NOVA Copenhagen er et af Europas førende vokalensembler indenfor især tidlig og ny musik. Ensemblets koncerter og CD-indspilninger i ind- og udland har fået topkarakterer i den internationale musikpresse. ARS NOVA har i år blandt andet lavet koncerter med Amerikansk Minimalisme, Bach’s Johannes Passion, Danske romantiske sange og optrådt på Roskilde Festival.

Paul Hillier har været ARS NOVAs kunstneriske leder og chefdirigent siden 2003. Hillier etablerede sit navn som medstifter og mangeårig kunstnerisk leder af den engelske vokalgruppe The Hilliard Ensemble. Senere stiftede han Theatre of Voices. Han er desuden chefdirigent for National Chamber Choir of Ireland og Coro Casa da Musica in Porto, Portugal.