Denne cd på Ars Novas eget label rummer en fornem samling af vokalmusik fra Stillehavsområdet. Her er komponister og digtere fra Kina, Japan, Californien, New Zealand og Australien - og en enkelt tidlig angelsaksisk opdagelsesrejsende. En del af værkerne akkompagneres af den engelske harpevirtuos Andrew Lawrence-King, og dirigent Paul Hillier hæver selv røsten som fortæller. I CD-hæftet er det ligeledes Hillier selv, der fortæller om musikken og komponisterne, som han alle kender personligt.