Johannes Passionen

Søndag den 18. marts 2012 kl. 16:00
Pris: 250 / 100 (stud)
Arrangeret af: Ars Nova Copenhagen
Læs anmeldelser

En Bach-koncert med de styrker, som Bach selv ville have forventet. Sangerne udgør et lille kor, som deler soli og alle korene imellem sig. Dette var Bachs praksis. Derfor bliver vokalensemblet udgangspunkt for hele begivenheden, understøttet og forstærket af et tilsvarende lille orkester.

I koncertens korte pause bliver der givet en læsning (på Bachs tid var dette en prædiken). Desuden inviterer vi publikum til at synge med på koralerne – og for de der ønsker det, holder vi en korprøve lige inden koncerten!

Noder kan downloades her:

PROGRAM:

Johann Sebastian Bach (1685-1750) Johannes-Passion KWV245

Dirigent:

Gæster:

  • Vandt billetter og en stor oplevelse

    Renere kan det ikke gøres, og smukkere kan det ikke synges! – Hver en stavelse, hver en frase er på plads, alt er fuldendt.

    Optakt
  • Tvivlere går hård tid i møde

    De to timer går hurtigt på den måde. Lyden af de skiftende solostemmer forbliver dybt underholdende. Nogle af navnene er kendte solister: En nøgtern evangelist i skikkelse af britiske Julian Podger. En altid bevægelig frelser i form af bassen Jakob Bloch Jespersen.
    Plus altså alle de menige i Ars Novas elitekorps. Mange vil kende hvert eneste ansigt fra kormusik. Sådan lyder de hver for sig!Landets sejeste sangerhold lod alle synge med på passionen - hør optagelsen af Kristi korsfæstelse som kollektiv i radioen dagen før skærtorsdag.

    Berlingske Tidende
  • Præcis påskemusik med plads til fællessang

    ARS NOVA med bare tre-fire sangere på hver stemme synger forbilledligt klart. Gruppen består af rigtig gode vokalister, der hver har solistens kvalitet og for så vidt næsten er overkvalificerede til at synge i kor. At sangerne ydermere er bragt til at klinge godt sammen i et fælles slankt og dynamisk-sejt klangideal, gør koret til et eliteensemble.

    Politiken
  • Bachs Johannespassion i forbilledlig opførelse

    I sidste uge kom man meget tæt på denne historiske opførelsespraksis, da Bachs Johannespassion blev sunget af to solister og Ars Novas 12 sangere og spillet af et ensemble på 13 musikere under Paul Hilliers ledelse. Her manglede der intet i volumen, intet i emotionel vælde, intet i dramatisk gestus. Tempo og energi.

    Information